Pep-talk.
En af verdens bedste og mest succesfulde fodboldtrænere, spanske Pep Guardiola har for nylig overtaget ledelse af det engelske storhold Manchester City.
En af hans første dispositioner bestod i, at han stillede som krav, at spillerne skulle være i god fysisk form og være i deres rigtige kampvægt. Ellers ville man blive udelukket fra træningen. Og det resulterede i, at to spillere ikke kunne træne med kollegerne i førsteholdstruppen.
Pep Guardiolas handling virker som en ledelsesmæssig disposition af fineste karat. Han siger sådan set, at livet er for kort til at arbejde med et råstof, som ikke er i form til at udføre arbejdsopgaverne. Fodboldspillernes millionlønninger taget i betragtning forekommer det vel rimeligt at forvente, at spillerne i det mindste er i fornuftig fysisk form.
Hvad kan vi i ledelsesmæssig henseende lære af Guardiolas måde at drive ledelse på? Er det ledelses-mæssigt i orden at stille bastante krav og være kategorisk omkring nogle grundforudsætninger og vilkår? Er det acceptabelt at gøre spillernes grundform og kampvægt til et personligt og individuelt anliggende, som hver enkelt spiller selv skal tage ansvaret for?
Jeg mener, der er megen læring at hente fra eksemplet. Den første lære er tydeligheden i budskabet. Guardiola præsenterer nogle ufravigelige vilkår. Det er et markant, konsekvent, klart og konfrontatorisk budskab. Han er parat til at træde ind i de konflikter, som måtte opstå. Han beskriver helt tydeligt hvordan ”duften er i hans bageri”. Lad mig gætte på, at der ikke går mange uger før alle i truppen vil være i deres livs bedste form. Et markant budskab fører til markante resultater.
Bør vi som ledere stille lignende tydelige krav til medarbejderne? Ja, på ret mange områder kan der drages paralleller. Hvis man ikke er i tilstrækkelig service-form skal man træne denne service-muskel, hvis man arbejder i en servicevirksomhed eller i en detailforretning. Hvis ikke man øver sig i didaktik, pædagogik og indlæringspsykologi kan man ikke være underviser eller formidler. Hvis man mangler detaljesans må man træne i dette, hvis man arbejder på et atomkraftværk. Og hvis man arbejder i en foranderlig branche eller innovativ virksomhed må man træne sine kreative evner for at kunne medvirke og bidrage.
Men her hører sammenligningen ikke op. I fodboldeksemplet er det ikke blot et spørgsmål om den fysiske form. Der er også et mind-set om at være med i kampen og på holdet. Noget lignende gælder i den almindelige forretningsverden, hvor alle vi andre arbejder. Her handler det også om indstillingen til arbejdet. Hvis man ikke har en ordentlig indstilling til arbejdet, bør man også træne i denne afgørende disciplin. Indstillingen er som grundformen. Den skal være på plads. Ellers nytter resten ingenting.
Det vil med andre ord sige, at medarbejdere, som føler at have vundet hævd på at være på tværs, at være imod, at være negative, at klage og kritisere og medarbejdere, som skaber dårlig stemning bør træne i at tilgå arbejdet med et andet mind-set.
På mange arbejdspladser er der for meget brok. Jeg kalder det vanebrokkerier. Altså en gruppe folk, som pr. refleks er imod alt og alle. Brokkeriet har i mange tilfælde fyldt alt for meget i alt mange år. Årsagen er næsten altid, at der ikke har været sat en effektiv stopklods og derfor har brokkeriet udviklet sig til en vane eller en rutine, som man nærmest ikke tænker på længere.
For at udrydde brokkeriet kan man anvende Guardiolas metode og sige til brokkehovederne. ”Du får fri til du har trænet dit mind-set til en mere positiv tilgangsvinkel og hvis der varer længere end til mandag i næste uge, må vi tale om vort samarbejde på længere sigt”.
Jeg tror ikke det vil tage så lang tid før indstillingen vil have ændret sig og jeg tror, at det er de færreste, som siger op, fordi man ikke længere måtte brokke sig.
I moderne ledelse peger pilene begge veje. Hvis ikke lederen er i ordentlig ledelsesform, må lederen træne sin grundform. Lederens grundform handler om medarbejdersynet, respekten for de ansatte og holdningen til fællesskabet. Det ville jo være aldeles urimeligt, hvis medarbejderne accepterede en for dårlig ledelsesmæssig præstation. Medarbejderne har selvfølgelig krav på ordentlig og motiverende ledelse omkring sig.
Fysisk form og mental form. Er det noget ledere og medarbejdere er personligt ansvarlige for? Ja, ja og atter ja. Hvem ellers? Og derfor er udvikling meget mere end blot kurser og konferencer. Udvikling er også hårdt arbejde med sig selv. De koster blod, sved og tårer at forbedre grundformen. De koster blod, sved og tårer at forbedre sin mentale form. Men uden at træne de mentale muskler, mind-settet og sin indstilling, vil man næppe lykkes og opnå gode resultater, sejre og berømmelse.
Og derfor skal både medarbejderrollen og ledelsesrollen trænes. I princippet hver eneste dag. Hvem ville kunne toppræstere i idrætsverdenen eller i den kunstneriske verden uden træning? Ingen. Og derfor skal vi i den mere almindelige verden selvfølgelig også hele tiden træne i at bibeholde og udvikle vores niveau.
Tak Pep. Tak for Pep-talk. Tydelig ledelse og ledelse med kant. Det bliver markant ledelse og noget, som både har betydning for indsatser og præstationer og på længere sigt også på resultaterne.
Go søndag og masser af hilsener
Alfred
Gå ikke glip af mine indlæg
Tilmeld dig til mit nyhedsbrevet og modtag fremtidige klummer direkte i din indbakke.
