Dansk design er et fænomen. Ligesom dansk arkitektur og den danske model. Som dansk film, dansk landbrug, dansk vind og danish dynamite. Og dansk ledelse. Ny dansk ledelse!

Ny dansk ledelse er temaet på VL-gruppernes såkaldte døgnmøde på onsdag. VL-grupperne er netværksgrupper for virksomhedsledere og ca. 800 danske ledere fra den offentlige sektor, den private sektor, organisationssektoren og den frivillige sektor mødes for at inspirer og blive inspireret om ledelse i fremtiden.

Kokkene satte nordisk mad på menukortet. Perspektivet var: Lad os anvende de råvarer, som vokser uden for vores dør i stedet for udelukkende at dyrke den franske gastronomi. Kokkene gjorde os bevidste om vore helt særegne forudsætninger og satte fokus på de fantastiske ting vi var tilbøjelige til at overse. Kokkene iscenesatte nye retter og måltider og udviklede kogekunsten med afsæt i nordiske råvarer. Kokkene skabte en radikal fornyelse og en udvikling, som har sat sig spor overalt i samfundet. Filmmagerne von Trier og Vinterberg havde 10 år forinden skabt forudsætningerne. Dogmereglerne. ”Vi bruger den autentiske virkelighed i filmproduktionen”.

En lignende udvikling bør ledelse i Danmark gennemløbe. Dansk ledelse, fordi de danske forudsætninger er anderledes og på mange måder fantastiske. Vi vil gerne blive endnu mere bevidste om, hvad der er god ledelseslatin her hos os. Hvordan udnytter vi bedst de forudsætninger, som gør sig gældende lige her på vore breddegrader? Hvordan høster vi frugterne af de ledelsesafgrøder, som vokser særligt godt i Danmark? Hvordan bliver vi mere bevidste om vort råvaregrundlag og hvordan skaber vi en passioneret dansk ”ledelsesret”? Hvordan finder vi ind til vore dyder? Vore styrke sider og det vi i virkeligheden gerne skal gøre noget mere af.

CBS-professorerne Flemming Poulfeldt og Henrik Holt-Larsen har lavet en undersøgelse og fremhæver vore tre stærkeste dyder: Danske ledere skaber tillid, udviser respekt og er gode til at sætte en tydelig retning.

Men vi har også et par unoder. Nogle dårlige vaner og noget, som egentlig ikke er i den ledelsesmæssige verdensklasse. Unoderne og de dårlige vaner bør vi gøre op med. Erkende dem og bearbejde dem, så de negative virkninger over tid kan blive reduceret. Poulfeldt og Holt-Larsen udnævner følgende unoder til de væsentligste: Danske ledere er ikke gode til at udnytte spændinger og konflikter konstruktivt. Lederen er ikke åbne overfor kritik og er ikke gode nok til at skabe en læringskultur.

Hvis dansk ledelse tilsættes nogle endnu stærkere dyder samtidig med at vi trækker nogle unoder ud af måltidet, så vil vi jo skabe en ledelsespraksis, der er endnu stærkere. Uden at løbe efter amerikanerne og andre, som har andre forudsætninger end vores.

God ledelse er den universelle dirk til lykke, rigdom og berømmelse. Derfor er ledelse vigtigt både i det offentlige og private, hvor det er vanskeligt at skabe vækst. Alle har i kriseårene spinklet og sparet og det er sjældent muligt at finde sul at skære bort. Brugernes og aktieejernes forventninger er fortsat meget høje, og den hemmelige løsning på disse paradokser er endnu bedre ledelse, hvor vi skal formå at få mere ud af os selv. Ikke fordi vi skal arbejde meget længere eller fordi vi skal knokle meget hårdere, men fordi vi gennem god dansk ledelse skal formå at frisætte mere energi, at skabe mening, at fjerne friktion og skabe ægte motivation.

I dette skær bliver god dansk ledelse en vigtig komponent i vores konkurrencekraft. Ledelseskraft skaber konkurrencekraft og eftersom landet har brug for konkurrencekraft skal vi altså have god ledelse. Derfor er ledelsesforholdene rundt omkring i virksomhederne knap nok længere blot ”private anliggender”. Ledelse er faktisk et nationalt anliggende. Vi har behov for virksomheder, som skaber gode resultater. Menneskeligt og finansielt. Ellers vil vores velfærdsmodel på længere sigt blive udfordret.

Jeg håber, at VL-døgnet vil blive den markante skillelinje mellem fortid og fremtid. Fra geniale filmmagere til visionære kokke og autentiske danske ledere. Go’ søndag!.