Det vigtigste først!
Ingen vil nogensinde bestride rigtigheden I ovenstående udsagn. Det gælder selvsagt om, at prioritere sine kræfter og indsatser således, at det allervigtigste får størst opmærksomhed, de fleste ressourcer, den bedste energi, den mest nærværende koncentration eller de mest kreative tanker.
Og dog er det lettere sagt end gjort. I nogle tilfælde laver vi mere ubevidste prioriteringer, som kan handle om at lave det letteste, det mest selvmotiverende, det sjoveste, de der involverer nogle særlige mennesker og mange andre mulige kriterier. Ikke underligt. Faktisk menneskeligt.
I et ledelsesperspektiv er det imidlertid stadig afgørende at kunne få det vigtigste gjort først. I del af processen består nok i at have overblikket over sine gøremål og jævnligt afstemme, om indboksen, tilfældigheder eller omverdenskrav, som styrer ens prioriteringer, eller om det er sine egne dosmersedler, huskelister og handlingsplaner.
Lad mig give et eksempel. Jeg er mentor for en dygtig topleder i ”formidlingsbranchen”. Forleden fortalte han, at det var vildt inspirerende at samarbejde med lederen hos en af selskabets kunder, fordi man altid gik opløftet, inspireret, glad og energisk fra disse møder. Lederen hos kunden formåede altid, at få sin egen passion til at smitte, og det ville min mentee også gerne lykkes med.
Vi fandt hurtigt ud af, at det månedsmøde han havde med alle de ca. 25 medarbejdere var den største og vigtigste ledelsesmæssige mulighed pr. måned. Han driver normalt et stærkt værdibaseret ledelseskoncept og netop på disse møder ville det være meget vigtigt at skabe forståelsen for værdiernes betydning i det daglige arbejdsliv.
Jeg stillede ham derfor to spørgsmål. 1) Hvor lang bruger du på at forberede det vigtigste møde? Og han svarede ca. 15 minutter!!! 2) så spurgte jeg hvordan han fordelte de 15 minutters forberedelsestid mellem det faglige indhold og performance; altså hvordan smitter jeg mest muligt medarbejderne med engagement, passion og energi. Han svarede 100% det faglige og 0% leveringen.
Her bliver historien jo for alvor interessant og min mentee havde da også helt tydeligt gennemskuet det uhensigtsmæssige i hans egne prioriteringer og tilrettelæggelsen af hans ledelsespraksis. Og jeg kunne fornemme på ham, at den korte og lidt bombastiske udstilling af hans praksis ville give anledning til meget store ændringer af hans prioriteringer.
Hvor lang tid tager det egentlig at forberede at godt månedligt medarbejdermøde på 45 minutter? Hvis man er godt inde i sit stof og har et generelt godt overblik, tror jeg mindst, at man skal afsætte et par timer til det faglige indhold. Og så tror jeg, at man skal bruge et par timer på at forberede sig på pædagogikken, didaktikken, formidlingen, leveringen, performance og det faktum, at den ild, gejst og energi man smitter med gerne skal kunne holde sig levende og brændende i en hel måned.
Masser af hilsener
Alfred.